Rapportering om bæredygtighed: at skabe forandring for en mere bæredygtig verden
Hvad er standarder for rapportering om bæredygtighed?
Standarder for rapportering om bæredygtighed udgør en ramme til måling, administration og præsentation af den overordnede indvirkning af en organisations miljømæssige, sociale og økonomiske aktiviteter på jorden. Disse standarder er designet til at hjælpe organisationer med at opfylde globale bæredygtighedsmål såsom forbedret operationel gennemsigtighed og ansvarlighed, forbedrede målinger for bæredygtighed og stærkere ledelsesstrukturer.
Derudover kan standarder for rapportering om bæredygtighed hjælpe organisationer med at identificere områder, der kan forbedres i deres drift, reducere deres CO2-aftryk, administrere risici mere effektivt, skabe delt værdi med interessenter og styrke deres omdømme over for medarbejdere, kunder, klienter og offentligheden.
Eksempler på standarder og strukturer til rapportering om bæredygtighed omfatter Global Reporting Initiative (GRI), Sustainable Accounting Standards Board (SASB) og International Organization for Standardization (ISO). Hver rapporteringsstandard indeholder forskellige sæt kriterier vedrørende ESG-initiativer (environmental, social og governance), f.eks.:
- strategier til afhjælpning af klimaforandringer
- Administration af naturlige ressourcer
- Arbejdspraksisser
- Menneskerettighedspolitikker
- Bestyrelsessammensætning og mangfoldighedsinitiativer
- Foranstaltninger til produktsikkerhed
- Protokoller til overvågning af forsyningskæden
Oprindelsen af standarder for rapportering om bæredygtighed
Bevægelsen til rapportering om bæredygtighed kan spores tilbage til 1960'erne i Europa og 1980'erne i USA da organisationer som Greenpeace begyndte at advokere for større gennemsigtighed omkring virksomheders indvirkning på miljøet. Som reaktion på et stigende tryk begyndte en række store virksomheder offentligt at afsløre oplysninger om deres miljømæssige ydeevne.
Det tidlige fokus i denne bevægelse var primært på miljømæssige præstationer - for eksempel CO2-udledning, vandforbrug og affaldshåndtering. Med tiden har disse rapporter dog udviklet sig til at omfatte bredere overvejelser, såsom sociale og økonomiske spørgsmål. Hovedårsagen til dette skift er ændrede holdninger til forretningsdrevet udvikling og et øget offentligt krav om, at virksomheder anerkender deres samfundsmæssige ansvar.
I dag er frivillig rapportering om bæredygtighed almindelig blandt børsnoterede virksomheder, og mange organisationer søger tredjepartskontrol for at give yderligere troværdighed til deres oplysninger.
Hvorfor er standarder for rapportering om bæredygtighed vigtige?
Rapporter om bæredygtighed indeholder vigtige oplysninger om en organisations aktiviteter i forbindelse med bevarelse af naturressourcer, reduktion af forurening, afhjælpning af klimaforandringer, beskyttelse af menneskerettigheder og andre aspekter af bæredygtig udvikling. De fungerer også som et værktøj til at forstå effekten af en organisations beslutninger på dens forretningsdrift og resultater over tid.
Ved hjælp af rapportering om bæredygtighed kan virksomheder effektivt fastlægge mål eller benchmarks, som de kan holdes ansvarlige for i forhold til langsigtede præstationsmål, f.eks. forbedret ressourceeffektivitet, reducerede risikovurderinger eller fremskridt i deres rejse mod netto nul-emissioner.
Ved at udarbejde omfattende rapporter, der beskriver deres initiativer for bæredygtighed, kan virksomheder desuden tiltrække potentielle investorer, der foretrækker at handle med socialt ansvarlige og miljøvenlige virksomheder.
Endelig giver disse standarder og strukturer organisationer mulighed for at benchmarke sig selv i forhold til peers i deres branche. Dette gør det muligt for organisationer at identificere, hvor ændringer i driftsprocesser kan foretages for at forbedre ydeevnen på tværs af alle områder af virksomheden.
Hvad er de mest almindelige standarder for rapportering om bæredygtighed?
Der er flere standarder for rapportering om bæredygtighed, der er blevet almindelige for organisationer og virksomheder. Nogle af de mest accepterede standarder omfatter Global Reporting Initiative (GRI), Sustainability Accounting Standards Board (SASB) og International Organization for Standardization (ISO).
- Global Reporting Initiative (GRI). GRI'en indeholder en af de ældste strukturer til rapportering om bæredygtighed. Den tilbyder vejledning om emner som menneskerettigheder, arbejdsstandarder og virksomhedsledelse. På grund af kompleksiteten bruges GRI typisk af mellemstore og store organisationer.
- Sustainability Accounting Standards Board (SASB). SASB blev oprettet i 2011 med fokus på de økonomiske konsekvenser af bæredygtighed – med andre ord, hvordan en organisations engagement i bæredygtig praksis påvirker deres bundlinje. Denne standard indeholder 13 regnskabsmålinger pr. branche, som kan bruges til nøjagtigt at rapportere en organisations resultater.
- International Organization for Standardization (ISO). ISO-standarder som 14001:2015 og 26000:2010 blev udviklet for at give retningslinjer for henholdsvis miljøledelsessystemer og corporate social responsibility (CSR). Disse standarder dækker emner som f.eks. menneskerettigheder, lønpraksisser, miljøbeskyttelse, produktsikkerhed og kvalitetskontrol samt rimelig driftspraksis.
Hver af disse standarder tilfører noget unikt og vigtigt til arbejdet med rapportering om bæredygtighed, og den mest passende standard for en given organisation afhænger af organisationens specifikke behov.
Sådan vælger du en struktur eller en standard til rapportering om bæredygtighed
Nogle strukturer til rapportering om bæredygtighed fokuserer på at give et overblik over den overordnede status, mens andre giver mere detaljerede oplysninger om bestemte områder eller projekter. Den struktur eller standard, du vælger, skal matche dine særlige behov, så du kan rapportere nøjagtigt om dine miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål og resultater over tid.
Når du vælger en ESG-rapporteringsstruktur eller -standard, er der et par ting, du bør overveje:
- Din organisations type og størrelse, da forskellige typer af organisationer har forskellige rapporteringskrav.
- Den tilsigtede målgruppe for dine rapporter, så de korrekte oplysninger registreres og formidles.
- Hvilken metode vil blive brugt til at bestemme væsentlighed – det vil sige processen med at identificere og prioritere en organisations vigtigste ESG-emner.
- Omfanget og kompleksiteten af væsentlighedsvurderingen.
- Hvor meget vægt der lægges på bidrag fra interessenter.
Fordele og ulemper ved rapportering om bæredygtighed
Rapportering om bæredygtighed er en god måde for virksomheder at vise, hvordan de prioriterer ESG-praksisser, men det kommer også med nogle potentielle udfordringer.
Fordele ved rapportering om bæredygtighed
Med rapportering om bæredygtighed kan organisationer:
- Forbedre virksomhedens beslutningsprocesser.
- Forbedre mærkets omdømme.
- Få en konkurrencemæssig fordel på markedet.
- Øge driftseffektiviteten og reducere omkostningerne.
- Styrke kommunikationen med eksterne interessenter.
Ulemper ved rapportering om bæredygtighed
På den anden side omfatter nogle af de potentielle ulemper ved rapportering om bæredygtighed:
- Betydelige investeringer i tid og ressourcer.
- Tværorganisatorisk samarbejde og udfordringer med datanøjagtighed.
- At skabe urealistiske forventninger hos interessenterne.
- Problemer med at måle påvirkningen i visse områder.
- Mangel på en universel rapporteringsstandard.
Udfordringer forbundet med standardisering af rapportering om bæredygtighed
Rapportering om bæredygtighed er et vigtigt aspekt af virksomheders bæredygtighed, fordi det hjælper investorer og interessenter med bedre at forstå de fremskridt, organisationer gør med ESG-initiativer. Der er dog flere udfordringer forbundet med standardisering af rapportering om bæredygtighed, herunder:
- At beslutte, hvilke faktorer der skal spores og rapporteres. Der mangler ofte konsensus om, hvad der præcist skal være med i rapporter om bæredygtighed. Nogle virksomheder fokuserer på miljøspørgsmål som CO2-udledning eller vandforbrug, mens andre måler sociale resultater som initiativer til mangfoldighed og inklusion. Det gør det vanskeligt at sammenligne forskellige virksomheder med hensyn til overordnet miljømæssigt eller socialt ansvar.
- Implementering af ensartede fremgangsmåder på tværs af brancher. For nøjagtigt at kunne måle fremskridt over tid eller benchmarke i forhold til konkurrenterne, skal der bruges ensartede metoder, når der indsamles data og udarbejdes rapporter om bæredygtighed. Det er selvfølgelig ikke alle organisationer, der bruger den samme metode til at indsamle og analysere data, og det kan vise sig at være arbejds- og ressourcekrævende at revidere individuelle fremgangsmåder.
- Sikring af overholdelse af lovgivningen.. Universel standardisering vil kræve et omfattende overvågningsprogram, der nøje overvåger og håndhæver overholdelse af regler og standarder. Dette ville sikre nøjagtig rapportering og forhindre organisationer i at forfalske tal eller manipulere datasæt for at afspejle en mere gunstig ESG-profil, end de faktisk har. Men det vil tage mange år og kræve betydelige ressourcer at implementere et sådant program.
Selvom konceptet med standardisering af rapportering om bæredygtighed har sine fordele, er der mange forhindringer, der skal overvindes, før universelle protokoller kan anvendes på tværs af alle sektorer.
Teknologiens rolle i rapportering om bæredygtighed
Teknologi spiller en stadigt vigtigere rolle i rapportering om bæredygtighed. Nogle løsninger til bæredygtighed hjælper f.eks. organisationer med at overvåge, måle og følge udviklingen i deres ESG-mål på en præcis og effektiv måde.
Cloudløsninger som Microsoft Cloud for Sustainability er designet til at hjælpe organisationer med at forene data intelligence, opbygge en bæredygtig it-infrastruktur, reducere miljøpåvirkningen fra driften og skabe bæredygtige værdikæder. Faktisk kan cloudcomputing i sig selv være en bæredygtig teknologi, da flytning af arbejdsbelastninger fra det lokale miljø til skyen kan reducere virksomheders CO2-fodaftryk med op til 98 %.
Automatiseringsværktøjer gør det også nemmere for teams at strømline processer, der ofte er involveret i oprettelse af rapporter om bæredygtighed, f.eks. sortering af relevante datasæt, så de kan analyseres mere effektivt. Dette er især nyttigt, når der arbejdes med store mængder komplicerede oplysninger, der kan tage lang tid at sortere manuelt.
Et andet værktøj, Dashboard for emissionspåvirkning, giver organisationer mulighed for at estimere deres CO2-udledning og den udledning, de allerede har sparet i forbindelse med brugen af Microsoft Azure- og Microsoft 365-cloudtjenester.
Teknologi hjælper ikke kun organisationer med at forbedre nøjagtigheden af rapporteringen, men giver også håndgribelige beviser til tredjepartsrevisioner – som dem, der kræves af GRI-strukturer, som ofte kræver bevis mod angivne KPI'er, når der fremsættes påstande om bæredygtig erhvervspraksis.
Kort sagt giver teknologier mange fordele, når det kommer til rapportering om bæredygtighed. Organisationer kan bruge teknologi til at spore deres aktiviteters indvirkning på miljøet, vurdere muligheder på tværs af driftsprocesser og produktlivscyklusser og udvikle handlingsorienterede strategier til at reducere deres CO2-fodaftryk.
Sådan navigerer og forbereder du dig på fremtiden for rapportering om bæredygtighed
I takt med at reglerne ændres, og der opstår nye teknologier, er det vigtigt for virksomheder at holde sig ajour med de skiftende standarder for rapportering om bæredygtighed.
Ved at holde øje med relevant lovgivning og regeringsinitiativer, der kan påvirke din virksomhed – såvel som udviklingen hos konkurrenterne i din branche, kan du forudse og forberede dig på potentielle ændringer, før de træder i kraft.
En anden måde at navigere i nye standarder på er gennem samarbejde med andre organisationer i din sektor, eller endda organisationer i ikke-relaterede brancher. Samarbejde med eksperter med forskellige baggrunde kan give unik indsigt i markedstendenser, teknologiske gennembrud eller lovgivningsmæssige opdateringer, der kan være relevante for din organisations fremtidige drift.
Endelig er investering i teknologiløsninger, der automatiserer krav for overholdelse af regler og standarder, en effektiv måde at forberede sig på ændrede standarder for rapportering om bæredygtighed. Automatisering sparer ikke kun tid, men reducerer også risikoen for fejl og forglemmelser, der kan føre til dyre bøder på et senere tidspunkt.
Dette er blot nogle få strategier, som virksomheder kan bruge til at holde sig ajour med lovændringer og forberede sig på fremtidens rapportering om bæredygtighed.
Få mere at vide om det skiftende ESG-lovgivningsmæssige landskab i denne videoserie med titlen Lad os tale om bæredygtighed.
Ofte stillede spørgsmål
-
Standarder for rapportering om bæredygtighed udgør en ramme til måling, administration og præsentation af den overordnede indvirkning af en organisations miljømæssige, sociale og økonomiske aktiviteter på jorden. Disse standarder er designet til at hjælpe organisationer med at opfylde globale bæredygtighedsmål såsom forbedret operationel gennemsigtighed og ansvarlighed, forbedrede målinger for bæredygtighed og stærkere ledelsesstrukturer.
-
Der er mange standarder for rapportering om bæredygtighed, som organisationer og virksomheder kan vælge at bruge. Nogle af de mest accepterede standarder omfatter Global Reporting Initiative (GRI), Sustainability Accounting Standards Board (SASB) og International Organization for Standardization (ISO).
-
ESG-strukturer er retningslinjer, som virksomheder bruger til at rapportere om deres ikke-finansielle resultater, især inden for miljøpåvirkning, socialt ansvar og virksomhedsledelse. Disse strukturer giver virksomhederne en struktur til at indsamle, analysere og rapportere relevante data om deres ESG-praksis til investorer, interessenter og offentligheden.
-
Der er mange strukturer for rapportering om bæredygtighed, og da de hver især bruger en unik metode og fokuserer på at måle forskellige faktorer, kan organisationer vælge at bruge en eller flere strukturer baseret på deres behov og mål. Når det er sagt, anses GRI generelt for at være den mest udbredte struktur for rapportering om bæredygtighed og bruges af mange af verdens største virksomheder.
Follow Microsoft