Phishingangreb kommer fra svindlere, der er skjult som pålidelige kilder, og som forsøger at lette adgangen til alle typer følsomme data. Selvom denne omfattende type
cyberangreb fortsætter med at udvikle sig sammen med nye teknologier, forbliver taktikken den samme:
Snedig kommunikation
Personer med ondsindede hensigter er dygtige til at manipulere deres ofre til at udlevere følsomme data ved at skjule skadelige meddelelser og vedhæftede filer på steder, hvor folk ikke er særligt opmærksomme, f.eks. i deres mailindbakker. Det er nemt at antage, at alle beskeder i din indbakke er legitime, men pas på –
phishingmails ser ofte sikre og normale ud. Brug lidt ekstra tid på at undersøge links og afsenderens mailadresse, før du klikker på dem – det kan hjælpe dig med at undgå at blive snydt.
Påtrængende problemer, der skal handles på
Folk bliver ofre for phishingangreb, fordi de tror, at de skal foretage sig noget. Ofre kan f.eks. downloade
malware, der ligner et CV, fordi de er i gang med at ansætte nogen, eller komme til at indtaste deres bankoplysninger på et mistænkeligt websted for at genaktivere en konto, som de troede, snart ville udløbe. Denne måde at skabe en falsk opfattelse af et påtrængende problem er et typisk trick, fordi det virker. For at beskytte dine data skal du være meget forsigtig eller installere beskyttelsesteknologi til mails, der gør det hårde arbejde for dig.
Falsk tillid
Personer med ondsindede hensigter snyder personer ved at skabe en falsk tillid, og selv de mest kritiske personer falder for deres tricks. Ved at efterligne pålidelige kilder som Google, Wells Fargo eller UPS kan svindlerne snyde dig til at gøre ting, før du indser, at du er blevet snydt. Mange phishingmeddelelser opdages ikke uden avancerede foranstaltninger til
cybersikkerhed. Beskyt dine personlige oplysninger med
sikkerhedsteknologi til mails, der er lavet til at identificere mistænkeligt indhold og slette det, før det lander i din indbakke.
Følelsesmæssig manipulation
Personer med ondsindede hensigter bruger psykologiske teknikker til at overbevise deres ofre om at handle, før de når at tænke to gange. Efter at have opbygget tillid ved at efterligne en troværdig kilde skaber de et problem, der skal løses lige nu, og derved udnytter de følelser som frygt og angst for at få, hvad de vil have. Folk har tendens til at tage hurtige beslutninger, når de får fortalt, at de ellers vil miste penge, ende med at have juridiske problemer eller ikke længere har adgang til en vigtig ressource. Vær forsigtig med meddelelser, der kræver, at du "handler nu" – det kan være svindel.
De mest almindelige typer phishingangreb omfatter:
Mailphishing
Mailphishing er den hyppigst brugte type phishing og bruger metoder som falske hyperlinks for at lokke mailmodtagerne til at dele deres personlige oplysninger. Personerne med ondsindede hensigter udgiver sig tit for at være en stor kontoudbyder som Microsoft eller Google eller endda en kollega.
Malwarephishing
Med denne phishingmetode handler det om at plante malware, der ligner en pålidelig vedhæftet fil (f.eks. et CV eller et kontoudtog) i en mail. I nogle tilfælde kan det lamme hele it-systemer, hvis man åbner en skadelig vedhæftet fil.
Spydphishing
De fleste phishingangreb er ikke rettet mod nogle bestemte personer, men det er spydphishing, hvor man udnytter oplysninger, man har indsamlet om ofrets arbejde og sociale liv. Disse angreb er afstemt ned til specifikke detaljer, hvilken gør det svært at fange dem med basiscybersikkerhed.
Whaling
Når en person med ondsindede hensigter går efter en "stor fisk" som en virksomhedsleder eller en kendt person, kaldes det whaling. Disse personer laver typisk et grundigt researcharbejde om deres ofre for at finde det rette tidspunkt at stjæle deres legitimationsoplysninger eller andre følsomme oplysninger. Hvis du har meget at tabe, har personer, der laver whalingangreb, meget at vinde.
Sms-phishing
Smishing er en kombination af ordene "sms" og "phishing" og består i at sende sms-beskeder, der ligner pålidelig kommunikation fra virksomheder som Amazon eller FedEx. Folk er særligt sårbare overfor sms-svindel, da sms-beskeder leveres i normal tekst og har et mere personligt præg.
Vishing
I vishingangreb forsøger personer med ondsindede hensigter i callcentre at franarre personer følsomme oplysninger over telefonen. I mange tilfælde bruger disse svindelnumre social engineering til at snyde ofrene til at installere malware på deres enheder i form af en app.
Følg Microsoft Security